Tryksår er blevet rapporteret på tværs af alle sundhedsydelser, påvirker alle aldersgrupper, og er et stort problem både med hensyn til livskvalitet og ressourcer til sundhedspleje. 

Tryksår opstår, når vedholdende pres på et punkt med knoglemasse forhindrer normal kapillarstrømning, hvilket fører til vævsnekrose. Dette sker typisk over et knoglefremspring men kan forekomme i enhver situation, hvor blodgennemstrømningen i huden hæmmes. Tryksårsætiologien er multi-faktoriel, med tryk, friktion, shear, fugt og temperatur som de vigtigste eksterne faktorer. Desuden er flere end 100 ydre og indre risikofaktorer, der reducerer vævstolerance og øger plejemodtagerens modtagelighed, blevet identificeret i litteraturen.

Patofysiologi

Kroppen har udviklet sig til at tolerere korte perioder med højt tryk eller længere perioder med lavt tryk; dette er normalt for situationer i hverdagen. Men når selvstændig mobilitet og vævstolerance er påvirket af sygdom eller svagelighed, øges risikoen for tryksår. Langvarig sammenpresning og/eller vridning af subkutant væv kan reducere forsyningen af ilt og næringsstoffer til vævet, hvilket resulterer i en ophobning af toksiske metabolitter.

Tryk på huden helt ned til 6 mmHg kan okkludere kapillær blodgennemstrømning og med en bred individuel variation, er det umuligt at sige, hvad et "sikkert" niveau er for den enkelte plejemodtager.

Normal fysiologisk reaktion på tryk

Raske personer bevæger sig ofte for at undgå langvarig pres, selv når de sover, uden at tænke over det. Disse bevægelse aflaster vævet og muliggør reperfusion via processen "reaktiv hyperæmi", som er en tilstrømning af blod til vævet. Denne normale fysiologiske reaktion fylder vævet med ilt og næringsstoffer og fjerner giftige affaldsstoffer. Dette kan være synligt på hudens overflade som et rødt område (erytem), som blegner under et let tryk med fingeren.

Bemærk! Dette fænomen bør ikke forveksles med en rødmen, som ikke forsvinder og ikke blegner (klasse 1 tryksår) eller med den reperfusion, der opstår efter længere tids iskæmi og er forbundet med reperfusionsskader.

Forebyggende og terapeutiske strategier

Trykfordelende madrasser med aktiv trykaflastning efterligner spontane kropsbevægelser ved regelmæssigt og automatisk at aflaste vævet ved at fylde eller tømme dele af madrassen eller puden med luft. Effekten kan måles i laboratoriet ved hjælp af interface Pressure (IP) og Doppler perfusion-undersøgelser, og rationalet bag udviklingen af disse enheder udforskes meget detaljeret i brochuren The Principles of Alternating Pressure, tilgængelig fra ArjoHuntleigh.

Skiftende tryk er i modsætning til andre modaliteter designet udelukkende til behandling af tryksår og er som sådan understøttet af det bredeste grundlag af klinisk evidens fra omfattende generelle kliniske studier til specialistbehandling såsom intensivbehandling, forbrændinger, rygmarvsskader og rekonstruktionskirurgi.

Har du brug for hjælp?

Kontakt venligst dit lokale kontor. .