Tryksår kan i stor udstrækning forebygges, når metoderne til forebyggelse anvendes tidligt i forløbet. Det er vigtigt, at man har en forståelse af, hvad der forårsager tryksår, og hvordan de kan forhindres.

Hvad forårsager tryksår?

  • Tryksår opstår som følge af, at kroppens vægt presser mod huden
  • En anden faktor er shear, hvor forskellige hudlag gnider mod hinanden
  • Når områder af kroppen udsættes for tryk, forsynes huden og de underliggende muskler måske ikke med tilstrækkelig blodforsyning, hvilket bevirker, at den kommer til at mangle ilt og vigtige næringsstoffer, og at den ikke er i stand til at udskille affaldsprodukter.

De tidlige kategorier i udviklingen af tryksår er karakteriseret af rødme eller misfarvning af huden, samt eventuelt lokal smerte og ubehag. Hvis der ikke igangsættes passende behandling, kan der udvikles åbne sår, der beskadiger de muskler og knogler, der ligger under huden.

Hvornår er jeg i risiko for udvikling af tryksår?

Hvis du ikke er i stand til selv at skifte stilling, er du i risikogruppen, fordi det fjerner kroppens første forsvar mod trykskader.

Andre risikofaktorer er:

  • Ikke at være i stand til at føle smerte eller ubehag på en del af eller hele kroppen
  • At være syg eller have gennemgået større operative indgreb
  • At være meget gammel eller meget ung
  • Hvis huden trækkes hen over et underlag, f.eks. en seng eller en stol, kan det give skrabesår på grund af friktion
  • Hvis man glider eller falder sammen i sengen/stolen
  • Inkontinens og opbygning af fugt kan bevirke, at huden bliver blød og nemt beskadiges
  • Dårlig ernæring
  • Over- eller undervægt

Har du brug for hjælp?

Kontakt venligst dit lokale kontor. .