Undersøgelser har vist, at anvendelse af passende udstyr i høj grad reducerer belastningen af bevægeapparatet og risikoen for skader.

Blandt sundhedspersonale forbindes større risiko for skader i bevægeapparatet med højere arbejdsbelastning, hyppigere patienthåndteringer, tidligere symptomer i bevægeapparatet og mangel på løfteudstyr. Det daglige antal patienthåndteringsopgaver udgør den mest direkte måleenhed i forhold til vurdering af risikoen for rygsmerter. (Thomas 2009; Collins 2011)

En undersøgelse af skader i bevægeapparatet og arbejdsrelaterede erstatningskrav over en periode på syv år (1997‐2003) viste, at 40 % af skaderne skyldtes løft eller forflytning af patienter, der kunne have været undgået ved at bruge løfteudstyr. (Pompeii et al, 2009)

15,9 kg er den maksimale vægtgrænse ved manuelle løft
En artikel af Waters evaluerede Lifting Equation (NIOSH), et ergonomisk vurderingsværktøj, der anvendes til at anbefale vægtgrænser for manuelle løfteopgaver, hvor begge hænder bruges. Det reviderede regnestykke angiver en anbefalet vægtgrænse på 35 pund (ca. 15,9 kg) under patienthåndteringsopgaver. Det anvendes som grundlag for de fleste retningslinjer for patienthåndtering. Undersøgelser har vist, at anvendelse af passende udstyr i høj grad reducerer belastningen af bevægeapparatet og risikoen for skader. Når der anvendes fuldt lastede patientløfteudstyr, var den nødvendige skubbe- og trækkraft generelt acceptabel for 90 % af den kvindelige befolkning. (Waters 2007; Rice 2009)

Positiv lønsomhedsreduktion ved implementering af programmet til sikker patienthåndtering
Flere undersøgelser har vist betydelige reduktioner og positive lønsomhedsreduktioner ved implementering af programmet til sikker patienthåndtering, herunder patientløfteudstyr og tilhørende oplæring. (Nelson  2008; Tomas 2009; Black 2011, Lilpscomb 2012)

Har du brug for hjælp?

Kontakt venligst dit lokale kontor. .